Systemisk coaching med certificering
En respektfuld tilgang til at “flytte” andre

Systemisk coaching ser på individer og teams som en del af et større system. Dette betyder, at du lærer at forstå og arbejde med de komplekse relationer og dynamikker, der påvirker adfærd og resultater.
Praktisk info
Varighed: 5 dage
Tidspunkt: 09-16
Sted: Aarhus
Målgruppe: Kurset er relevant for alle, der ønsker at hjælpe andre til at finde egne, holdbare løsninger på alle former for problematikker
Pris: 8.999 DKK inkl. moms
Kursusbeskrivelse:
Systemisk Coaching, kursus m/ certificering
Kurset består af 5 moduler og en certificering. Vi arbejder meget praksisorienteret og med cases som alle kan relatere sig til. Hvis du har brug for at lære at “flytte mennesker” og hjælpe andre til at finde egne løsninger, så er dette et brugbart kursus for dig.
5 moduler af én dags varighed + minimum 10 timers dokumenteret træning samt 30 minutters certificering med ekstern censor
Hvad kan dette kursus?
1. Give ledere og medarbejdere en værktøjskasse til bedre samtaler
2. Lære at anvende coaching i praksis – læring og teori kobles til praksis i dagligdagen – stil, indhold og cases tager udgangspunkt i deltagernes hverdag og udfordringer
3. Skabe bedre arbejdspladser gennem et fælles kommunikativt fundament – det er en styrke at have mange forskellige kompetencer og erfaringer at trække på, og det stiller samtidigt krav til forståelsen for måden, der kommunikeres på, både med de unge og indbyrdes i personalegruppen
4. Give en nutidig tilgang til kommunikation, samt komme til at tale samme sprog
5. Forudsætninger for coaching, Etik i rollen som coach, Anerkendelse, Nysgerrighed, Symmetri/Asymmetri, Hypoteser og Selvkritik
Teori:
Coachingformer (Ledelsesbaseret, Mentor-rolle, Personlig mm.), Multiversteori, Coachen som gamemaster og sprogspil, Kontekstmarkører
Modeller:
Johari-Vinduet, Kontrolcirklen, Domæneteori, Aktiv lytning, Løsningsfokuseret coaching, Narrativ
tilgang, Karl Tomms Spørgsmålstyper, Appreciative Inquiry, Coaching med reflekterende team.
Kursusindhold:
Kurset er bygget op om at lære gennem øvelse, og det er derfor primært den første kursusdag, som bruges på den dybere teoretiske forståelse.
Vi starter med kommunikation generelt, og lærer at spørge ind, så vi får flere nuancer på en fortælling og anvender aktiv lytning til at skabe refleksion og klarhed hos den, vi taler med. Herefter er der fokus på at sætte spørgsmålene i system, så samtalen bliver en målrettet proces. Vi arbejder med 4 forskellige fremgange til coaching.
Disse værktøjer introduceres enkeltvis og øves mellem kursusdagene. Derudover, arbejder vi med konflikthåndtering, procesfacilitering og teamcoaching.
Vi øver altid teknikkerne på hinanden, så vi får nogle gode træningsoplevelser mellem modulerne. Dette stiller krav til kursisternes fortrolighed og villighed til at dele udfordringer med hinanden.
Forberedelse og certificering:
Regn med ca. 5 timers forberedelse pr. modul i form af litteratur og træning af coachingteknikker.
Aarhus Coaching har lavet en række videoer, der viser brugen af de forskellige modeller i praksis. Disse videoer bliver gjort tilgængelige for kursisterne via et link til Youtube, og kursisterne har dermed et meget håndgribeligt værktøj at støtte sig til, når de skal øve coaching.
Baseret på feedback fra de fokuspersoner, som de enkelte kursister har haft, tilbyder Aarhus Coaching at udarbejde en individuel rapport til hver kursist, med dennes styrker som coach samt dennes udviklingspunkter. Rapporten udarbejdes på baggrund af et elektronisk spørgeskema.
For at kunne gå til certificering, kræves dokumentation for minimum 10 afholdte coachingsamtaler.
Læringsmål:
Undervisningsform:
Kurset veksler mellem teoretiske oplæg, gruppediskussioner, praktiske øvelser og case-analyser for at sikre en interaktiv og anvendelsesorienteret læring.
Instruktør:
Tina Vinther, en erfaren coach og underviser, og har undervist +150 kursister, med en høj tilfredshedsscore.
Pris:
8999 DKK inkl. moms
Tilmelding:
Tilmelding sker via mail til kontakt@aarhuscoaching.dk Minimum antal deltagere for at gennemføre et forløb er 8 personer.
Kurser fra Aarhus Coaching

Systemisk coaching med certificering
Kurset består af 5 moduler og en certificering. Vi arbejder meget praksisorienteret og med cases som alle kan relatere sig til.

Lær at facilitere workshops
Kurset giver teknikker til at planlægge, lede og evaluere succesfulde workshops, med fokus på at fremme kreativ tænkning, og sikre opnåelse af konkrete resultater.

Lær at håndtere din og andres stress
Kurset giver deltagerne praktiske redskaber og strategier til at identificere, forstå og håndtere egen og andres stress.

AI værktøjer, der gør hverdagen lettere
Kurset giver praktiske AI-værktøjer, der kan gøre hverdagen lettere og mere produktiv, herunder hvordan AI-værktøjer kan anvendes til at automatisere rutineopgaver.

Projektledelse af tværgående projekter
Kurset giver færdigheder til at styre projekter, der involverer forskellige teams, og sikre succesfuld samarbejde og resultatopnåelse.

Konflikthåndtering
Kurset giver værktøjer og teknikker til at håndtere og løse konflikter på en konstruktiv måde, både i professionelle og personlige sammenhænge.